Hvis du ønsker at udvide dit hus så billigt som muligt eller blot ønsker at reducere omkostningerne ved din tilbygning, kan det være på tide at genoverveje dine planer i stedet for dit budget. Her kommer de tre vigtigste måder du kan spare penge på – uden at ødelægge udseendet eller funktionen af din nye tilbygning.
Planlæg – og hold dig til planen
Planlæg omhyggeligt udformningen af din nye tilbygning helt ned til specifikationerne for og placeringen af lys-soklerne. Dette vil spare dig for penge. Du undgår nemlig at foretage dyre ændringer senere i byggeprocessen, fordi noget ikke var helt gennemtænkt fra start. Ved at holde fast i dit planlagte design, vil omkostningerne være under kontrol, da ændringer altid medfører en uforudsete udgifter.
Hvis du bliver nødt til at ændre dine planer her og der, bør du altid blive enig med din bygherre om de ekstra udgifter på forhånd. Hold et detaljeret løbende budget. Dette vil hjælpe dig med at holde styr på og se, hvor du har sparet penge, og hvor du har brugt for meget.
Find de rette håndværkere
At vælge de bedste håndværkere til jobbet er det, som vil have den største indvirkning på dit budget. Det er afgørende at sikre, at din bygherre eller dine håndværkere ikke undervurderer omkostningerne ved at lave din tilbygning.
Den bedste måde at undgå dette på er at udnytte kompetente, erfarne håndværkere med gode referencer, som du kan tjekke grundigt igennem. Billige polske murere kan eksempelvis være lige så gode som dyrere danske håndværkere. I sidste ende siger deres tidligere kunders referencer mere om dem end deres pris gør. Husk at stille spørgsmål om, hvor godt de har styr på budgettet, og om tidligere overskridelser i budget var noget, som kunne have været undgået.
Betal aldrig for hele bygningsarbejdet på forhånd. I stedet bør du aftale trinvise betalinger i forvejen – i overensstemmelse med det udførte arbejde og de anvendte materialer. Betal først, når du har kontrolleret arbejdet og kan bekræfte, at det er tilfredsstillende udført og efter aftalen.
Genbrug og reparér
Eksisterende materialer kan genbruges eller sælges i stedet for, at alt blot bliver kasseret. Gamle gulvbrædder, døre, radiatorer, håndklædestænger, køkken håndtag osv. kan alt sammen finde nyt liv og genanvendes ved at hjælp af en kærlig hånd. Sælg eller byt hvad du ikke selv kan bruge. Den Blå Avis er et glimrende medie for dette.
Køb genbrugsmaterialer – på internettet eller fra genbrugsstationer. Dette kan være meget billigere end at købe nyt. Det vil også give din tilbygning en særlig karakter og personlighed med det samme. Gode genstande til genbrug omfatter blandt andet tagfliser, mursten, indvendige døre, tømmer gulvbrædder, pejse og lignende. Ved at reducere unødvendigt spild af materiale vil du også reducere omkostningerne til bortskaffelse af affald.