Hvis I er gået fra hinanden, og I vælger at fortsætte med at have fælles forældremyndighed, skal I blive enige om en række ting angående jeres barn.

Blandt andet skal I tage stilling til, hvem der skal være bopælsforælder og i hvilket omfang, den anden forælder skal have samvær med barnet. 

En samværsordning bør altid tage udgangspunkt i barnets behov. Hvis I ikke kan blive enige om en samværsordning, kan I kontakte Familieretshuset, som vil hjælpe jer med at finde en løsning.

Barnets bopæl

Først og fremmest skal I blive enige om, hvem af jer, der skal være bopælsforælder og hvem, der skal være samværsforælder.

Barnet kan kun have folkeregisteradresse ét sted, og bopælsforælderen er den, som barnet officielt bor hos. Bopælsforælderen kan på egen hånd træffe beslutninger vedrørende bl.a. fritidsaktiviteter, flytning inden for landets grænser og psykolog.

Samværsforælderen er den af jer, som barnet ikke har adresse hos. Samværsforælderen har indflydelse på de beslutninger, der vedrører samværet, herunder fritidsaktiviteter under samværet.

Aftale om samvær

Når I har fælles forældremyndighed, har I begge indflydelse på de vigtigste ting i barnets liv, såsom valg af skole og skolefritidsordning, væsentlig medicinsk behandling og indgreb samt andre forhold såsom pas, religion og navnevalg.

Barnet har ret til at se begge sine forældre, og derfor skal I blive enige om barnets samvær med den forælder, som barnet ikke bor sammen med.

For nogle er det nok med en mundtlig aftale om samvær. Andre vælger at indgå en skriftlig aftale, så samværsforælderen er sikret sin ret til samvær. Indgår I selv en samværsaftale, er den lige så gældende, som hvis Familieretshuset havde truffet afgørelsen.

Er en deleordning løsningen?

En mulighed er, at samværet med barnet fordeles ligeligt mellem de to forældre – en såkaldt deleordning. De to mest almindelige deleordninger er 12/2 og 7/7, men det kan også være 14/14, 10/4 eller 3/3 – det er noget, forældrene selv vælger at aftale.

Nogle børn trives godt i deleordninger, mens andre ikke gør. Her vil faktorer spille ind, fx barnets alder, afstand mellem de to hjem og til skole samt hvor følsomt barnet er.

En deleordning forudsætter, at I bor relativt tæt på hinanden og at jeres samarbejde fungerer godt. Derudover må barnet ikke blive påvirket i sin dagligdag af, at det tilbringer mere tid hos den ene forælder end hos den anden

Fordele og ulemper ved deleordninger

Der er fordele og ulemper ved alle deleordninger, og hvad der er bedst for barnet, afhænger af den individuelle situation.

En 7/7-ordning er en fair opdeling af samværet mellem mor og far, men kan samtidig stresse barnet pga. det hyppige skift mellem to hjem med hver sit regelsæt.

I en 12/2- eller 10/4-ordning, hvor barnet kun er hos den anden forælder hver anden weekend, kan der være større grad af stabilitet i barnets hverdag. Samtidig vil barnet højst sandsynligt lide et afsavn til den forælder, det ikke tilbringer størstedelen af tiden med.