Mor i tvangfjernelsessag

Gode råd til dig, der er forælder i en tvangsfjernelsessag

Hvis du er kommet i den situation, at kommunen har indledt en sag om tvangsfjernelse af dit barn, kan det uden tvivl være svært og ikke mindst uoverskueligt at være i.

Måske har du svært ved at finde hoved og hale i lovgivning og dokumenter, eller måske kender du ikke alle dine rettigheder som forælder.

Her kommer nogle derfor et par gode råd, som måske kan gavne dig, hvis du er midt i en sag om tvangsfjernelse.

Kend dine rettigheder

1. Du har frit advokatvalg

Uanset hvor i landet du befinder dig, har du ret til frit advokatvalg – også selvom du allerede har fået beskikket en advokat. Dermed har du mulighed for at vælge en advokat, som du er tryg ved og som er ekspert inden for tvangsfjernelse.

Hvis du har behov for at skifte advokat, efter sagen er gået i gang, fx hvis samarbejdet med din første advokat ikke lever op til dine forventninger, har du også mulighed for det.

2. Du har ret til gratis advokatbistand

I sager om tvangsfjernelse har du udover frit advokatvalg også ret til gratis advokathjælp. Det offentlige betaler alle udgifter til advokatrådgivning, herunder transportomkostninger.

Dette er til for at sikre, at alle kan få hjælp af lige netop den advokat, de ønsker – uanset hvor i landet, de befinder sig.

3. Du har aktindsigt

Din ret til aktindsigt betyder, at du har ret til at få adgang til alle dokumenter, som er tilknyttet din anbringelsessag. På den måde er du bekendt med, hvilke dokumenter, der er fremlagt i sagen. Når du er til møde med kommunen, er det også en god idé at tage referat, så der ikke senere opstår tvivl om, hvem der har sagt hvad.

 4. Du har ret til at klage

Hvis du ikke er tilfreds med den afgørelse, som Børn- og Ungeudvalget har truffet, kan du klage til Ankestyrelsen. Din klage har dog ikke opsættende virkning, så dit barn skal være anbragt uden for hjemmet, mens klagen behandles.

 5. Kend din genbehandlingsfrist

Når der træffes afgørelsen i en sag om tvangsfjernelse, fastsættes der samtidig en dato for hvornår sagen skal tages op til genbehandling. Indtil da kan sagen ikke genhandles. Hvis barnet ikke tidligere har været anbragt uden for hjemmet, skal sagen normalt genbehandles inden for 1 år. Hvis barnet allerede har været anbragt uden for hjemmet, er det i stedet 2 år.

Hvis du har tænkt dig at klage til Ankestyrelsen, skal du vide, at genbehandlingsfristen beregnes ud fra den seneste afgørelse i sagen. Hvis Ankestyrelsen altså kommer til samme afgørelsen som Børn- og Ungeudvalget, vil genbehandlingsfristen i udgangspunktet blive forlænget.

Et par gode råd

Hold en pæn tone

Når du er til møde med kommunen, hvad enten det er med sagsbehandleren eller Børn- og Ungeudvalget, er det vigtigt, at du prøver at holde samtalen i en sober tone. Det gavner ikke din sag, at dine frustrationer kommer til udtryk, selvom det er en naturlig reaktion for de fleste forældre.

Medbring en bisidder

Til møderne med kommunen har du mulighed for at medbringe en bisidder. Det kan fx være en ven, et familiemedlem eller en anden person, du føler dig tryg ved. Udover at støtte dig i en svær og sårbar situation, hvor man nemt kan blive følelsesladet, kan en bisidder udgøre et ekstra sæt øjne og ører, så I efterfølgende kan vende, om der er noget, du ikke selv har fået med.

Få indflydelse på forældrekompetenceundersøgelsen

Det er vigtigt, at du ikke afviser undersøgelsen, selvom det kan føles som en fornærmelse at skulle bevise sine evner som forældre. Hav i stedet en god indflydelse på udfaldet. Du kan selv være med til at beslutte, hvilken psykolog, der skal udføre undersøgelsen, hvis du ønsker det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>