Er du interesseret i at finde ud af, om en øjenlaseroperation er noget for dig? Så vil jeg her give dig et hurtigt overblik over, hvad en øjenlaseroperation indebærer, hvordan operatonen foregår og hvilken slags mennesker vælger at få en.
Træt af briller og kontaktlinser?
Den hyppigste grund til at få en øjenlaseroperation er selvfølgelig at folk er trætte af deres briller og kontaktlinser. Og det kan der være flere grunde til:
- Briller og kontaktlinser er dyre i drift. Mange mennesker gider simpelthen ikke have denne fortløbende udgift.
- Briller og kontaktlinser kan være genrerende for øjnene. Mange bliver trætte og irriterede i øjnene af at have briller på eller linser i for længe af gangen, og mange føler at linserne generer øjnene, lige meget hvor længe man har båret dem.
- Briller og kontaktlinser bliver væk. Man skal hele tiden huske hvor man har placeret sine briller og linser, og skal helst holde dem i ens umiddelbare nærhed – især hvis man er gået i seng.
- Man skal huske sine briller og linser. Hvis man for eksempel skal ud at rejse eller på festival, skal man huske sine briller og/eller et lager af kontaktlinser, så man både har til hele perioden, men også ekstra i tilfælde af at man taber nogle linser undervejs.
Hvordan griber jeg det an?
Når først du har valgt at få en øjenlaseroperation, kan du starte med at besøge din læge. Din læge kan nemlig henvise dig til en øjenlæge, som kan undersøge dig og dine øjne, og vurdere hvilken type indgreb, du bedst ville kunne drage nytte af. Du kan også vælge at besøge en optiker, som ligesom en øjenlæge kan vurdere dine øjne, og anbefale dig en bestemt behandling.
Hvis du er 100 % sikker på, at du gerne vil have en øjenlaseroperation, kan du lige så godt besøge en optiker som en øjenlæge, da de begge vil kunne henvise dig til en offentlig eller privat øjenkirurgisk klinik.
Hvordan foregår en øjenlaseroperation?
Efter din forkonsultation skal du forberede dig på selve operationen. Her møder du ind en times tid før selve indgrebet, og så får du nogle smertestillende øjendråber, også sidder du lige lidt og slapper af i venteværelset. Når tiden for din operation er kommet, føres du ind i operationslokalet, hvor du læner dig tilbage i operationsstolen, og får en bøjle sat til at holde dine øjne åbne. Herefter skæres der en lille flap i din hornhinde, som stille og roligt løftes væk, mens laseren nænsomt sliber synsfejlen af din hornhinde. Når laseren er færdig, enten lægges eller sys flappen på plads igen, du får nogle øjendråber og er færdig! Herefter vil du se lidt sløret, men du vil ikke føle nogen smerter pga. af de smertestillende øjendråber. Herefter kan du tage hjem, sove nogle timer, og derefter se meget bedre!