Blandt andet skal I tage stilling til, hvem der skal være bopælsforælder og i hvilket omfang, den anden forælder skal have samvær med barnet. 

En samværsordning bør altid tage udgangspunkt i barnets behov. Hvis I ikke kan blive enige om en samværsordning, kan I kontakte Familieretshuset, som vil hjælpe jer med at finde en løsning.

Barnets bopæl

Først og fremmest skal I blive enige om, hvem af jer, der skal være bopælsforælder og hvem, der skal være samværsforælder.

Barnet kan kun have folkeregisteradresse ét sted, og bopælsforælderen er den, som barnet officielt bor hos. Bopælsforælderen kan på egen hånd træffe beslutninger vedrørende bl.a. fritidsaktiviteter, flytning inden for landets grænser og psykolog.

Samværsforælderen er den af jer, som barnet ikke har adresse hos. Samværsforælderen har indflydelse på de beslutninger, der vedrører samværet, herunder fritidsaktiviteter under samværet.

Aftale om samvær

Når I har fælles forældremyndighed, har I begge indflydelse på de vigtigste ting i barnets liv, såsom valg af skole og skolefritidsordning, væsentlig medicinsk behandling og indgreb samt andre forhold såsom pas, religion og navnevalg.

Barnet har ret til at se begge sine forældre, og derfor skal I blive enige om barnets samvær med den forælder, som barnet ikke bor sammen med.

For nogle er det nok med en mundtlig aftale om samvær. Andre vælger at indgå en skriftlig aftale, så samværsforælderen er sikret sin ret til samvær. Indgår I selv en samværsaftale, er den lige så gældende, som hvis Familieretshuset havde truffet afgørelsen.

Er en deleordning løsningen?

En mulighed er, at samværet med barnet fordeles ligeligt mellem de to forældre – en såkaldt deleordning. De to mest almindelige deleordninger er 12/2 og 7/7, men det kan også være 14/14, 10/4 eller 3/3 – det er noget, forældrene selv vælger at aftale.

Nogle børn trives godt i deleordninger, mens andre ikke gør. Her vil faktorer spille ind, fx barnets alder, afstand mellem de to hjem og til skole samt hvor følsomt barnet er.

En deleordning forudsætter, at I bor relativt tæt på hinanden og at jeres samarbejde fungerer godt. Derudover må barnet ikke blive påvirket i sin dagligdag af, at det tilbringer mere tid hos den ene forælder end hos den anden

Fordele og ulemper ved deleordninger

Der er fordele og ulemper ved alle deleordninger, og hvad der er bedst for barnet, afhænger af den individuelle situation.

En 7/7-ordning er en fair opdeling af samværet mellem mor og far, men kan samtidig stresse barnet pga. det hyppige skift mellem to hjem med hver sit regelsæt.

I en 12/2- eller 10/4-ordning, hvor barnet kun er hos den anden forælder hver anden weekend, kan der være større grad af stabilitet i barnets hverdag. Samtidig vil barnet højst sandsynligt lide et afsavn til den forælder, det ikke tilbringer størstedelen af tiden med.

Måske har du svært ved at finde hoved og hale i lovgivning og dokumenter, eller måske kender du ikke alle dine rettigheder som forælder.

Her kommer nogle derfor et par gode råd, som måske kan gavne dig, hvis du er midt i en sag om tvangsfjernelse.

Kend dine rettigheder

1. Du har frit advokatvalg

Uanset hvor i landet du befinder dig, har du ret til frit advokatvalg – også selvom du allerede har fået beskikket en advokat. Dermed har du mulighed for at vælge en advokat, som du er tryg ved og som er ekspert inden for tvangsfjernelse.

Hvis du har behov for at skifte advokat, efter sagen er gået i gang, fx hvis samarbejdet med din første advokat ikke lever op til dine forventninger, har du også mulighed for det.

2. Du har ret til gratis advokatbistand

I sager om tvangsfjernelse har du udover frit advokatvalg også ret til gratis advokathjælp. Det offentlige betaler alle udgifter til advokatrådgivning, herunder transportomkostninger.

Dette er til for at sikre, at alle kan få hjælp af lige netop den advokat, de ønsker – uanset hvor i landet, de befinder sig.

3. Du har aktindsigt

Din ret til aktindsigt betyder, at du har ret til at få adgang til alle dokumenter, som er tilknyttet din anbringelsessag. På den måde er du bekendt med, hvilke dokumenter, der er fremlagt i sagen. Når du er til møde med kommunen, er det også en god idé at tage referat, så der ikke senere opstår tvivl om, hvem der har sagt hvad.

 4. Du har ret til at klage

Hvis du ikke er tilfreds med den afgørelse, som Børn- og Ungeudvalget har truffet, kan du klage til Ankestyrelsen. Din klage har dog ikke opsættende virkning, så dit barn skal være anbragt uden for hjemmet, mens klagen behandles.

 5. Kend din genbehandlingsfrist

Når der træffes afgørelsen i en sag om tvangsfjernelse, fastsættes der samtidig en dato for hvornår sagen skal tages op til genbehandling. Indtil da kan sagen ikke genhandles. Hvis barnet ikke tidligere har været anbragt uden for hjemmet, skal sagen normalt genbehandles inden for 1 år. Hvis barnet allerede har været anbragt uden for hjemmet, er det i stedet 2 år.

Hvis du har tænkt dig at klage til Ankestyrelsen, skal du vide, at genbehandlingsfristen beregnes ud fra den seneste afgørelse i sagen. Hvis Ankestyrelsen altså kommer til samme afgørelsen som Børn- og Ungeudvalget, vil genbehandlingsfristen i udgangspunktet blive forlænget.

Et par gode råd

Hold en pæn tone

Når du er til møde med kommunen, hvad enten det er med sagsbehandleren eller Børn- og Ungeudvalget, er det vigtigt, at du prøver at holde samtalen i en sober tone. Det gavner ikke din sag, at dine frustrationer kommer til udtryk, selvom det er en naturlig reaktion for de fleste forældre.

Medbring en bisidder

Til møderne med kommunen har du mulighed for at medbringe en bisidder. Det kan fx være en ven, et familiemedlem eller en anden person, du føler dig tryg ved. Udover at støtte dig i en svær og sårbar situation, hvor man nemt kan blive følelsesladet, kan en bisidder udgøre et ekstra sæt øjne og ører, så I efterfølgende kan vende, om der er noget, du ikke selv har fået med.

Få indflydelse på forældrekompetenceundersøgelsen

Det er vigtigt, at du ikke afviser undersøgelsen, selvom det kan føles som en fornærmelse at skulle bevise sine evner som forældre. Hav i stedet en god indflydelse på udfaldet. Du kan selv være med til at beslutte, hvilken psykolog, der skal udføre undersøgelsen, hvis du ønsker det.